you can never know a language till you quiet your own (2024)

Tekst, indgraveret sten, lyd (55 min, loop)

Udstillet på Fågelmuseet i Jönköping og Österangen Konsthall, Sverige, som del af Conference of the Birds (2024).

Denne tekst er en ledsagende note.
Installationen består af én fuglestemme ad gangen, adskilt af pauser. Her foldes arkivet, udvalget og de strukturer, der organiserer lytningen, ud.

Fuglestemmerne er hentet fra online arkivet Xeno-Canto. Arkivets kategorier, tags og lyttevilkår indgår som materiale. Spørgsmålet er, hvordan man kan lytte til stemmer, der er gjort mobile og adskilte, uden at gøre dem til råstof.

Værkets greb

Materialet er arkivoptagelser af fuglestemmer fra Xeno-Canto. Jeg har udvalgt optagelser fra arter, der også bebor landskabet omkring Fågelmuseet i Jönköping, og arbejdet med arkivets kategorier og lyttevilkår som en del af værkets struktur.

Udvalget holder sig til det, der fortsat er her. Ikke de forsvundne stemmer, men de stemmer, der stadig cirkulerer i landskabet, og som stadig kan høres udenfor museet.

Optagelser tagget som “song” i arkivet er med. Ikke alarm, kald eller flugt. Kun det, arkivet allerede har placeret i en sanglig kategori. Det gør “sang” til en ramme, ikke et neutralt træk ved stemmen.

I installationen høres stemmerne én ad gangen. Man møder ikke bare fugle, men stemmer, der er registreret, navngivet og gjort flytbare. Grebet ligger i den forskydning.

Hver stemme er lokal

Hver optagelse er lokal. Ikke kun som geografi, men som prægning: et bestemt individ, et bestemt sted, et bestemt øjeblik. I arkivet samles den singularitet under en generisk betegnelse, fx “solsort, song”.

Det gør stemmen flytbar. Den kan cirkulere uden den krop og det terræn, den blev til i, og uden de relationer, der var omkring den. Tilbage står en lydfil og et navn.

What does it mean to listen inside an archive of silence?

Et arkiv er aldrig neutralt

Et arkiv bestemmer, hvad der bevares, og under hvilke betingelser det kan høres igen. I databaser som Xeno-Canto ligger omsorg og forskydning tæt: nogen lytter, optager og deler, mens stemmen samtidig løsnes fra sted og situation.

Jeg bruger materialet med den dobbelhed for øje. Ikke for at genplacere stemmen i en helhed, men for at blive i adskillelsen og spørge, hvad lytning er, når relationen allerede er gjort teknisk og kategorisk.

Afspilning og pause

Installationen består af arkivoptagelser af fuglearter, der fortsat findes i landskabet omkring Fågelmuseet. Stemmerne afspilles én ad gangen med pauser imellem. De indgraverede sten-æg fungerer som en fysisk score i rummet.

Pausen er en del af formen. Den holder tempo og afstand åbent og giver tid til efterklang uden at fylde rummet ud. Som den belgiske filosof og etolog Vinciane Despret beskriver det, er pausen i fuglesang ikke bare fravær, men en måde at give plads på. Her bliver pausen en praktisk ramme, en lyttesituation, hvor noget får lov at stå uafsluttet.

Is listening a way of entering into relation?

Om konteksten

Fågelmuseets samling rummer 1.450 udstoppede fugle fra 330 arter, indsamlet mellem 1800-tallet og 1910. Derudover 2.580 fugleæg og reder, arkiveret i glasmontre. Samlingen bærer en naturhistorisk vidensform, hvor indsamling, klassifikation og bevaring har været centrale metoder.

De teknikker stopper ikke i historien. De fortsætter i andre skalaer og andre infrastrukturer, i måder at organisere liv, ressourcer og landskaber på.

Her findes arter, der ikke længere lever lokalt, og spor af stemmer, der ikke længere høres i landskabet. Installationen er placeret midt i dette materiale. Ikke som erstatning og ikke som genskabelse, men som en lyttesituation i et rum, der allerede er organiseret af orden, navn og bevaring.

Relation, ikke repræsentation

Her foreslås en form for nærvær, der ikke handler om at forklare stemmen eller gøre den entydig. Man behøver ikke kende navnet for at blive i mødet, og man behøver ikke eje noget for at lytte.

Lytningen opstår mellem optagelse, sted, optager, apparat og den, der står i rummet. Ikke som spejl, men som kontakt.

Tak til Ulf Gotthardsson, formand for Jönköpings Fågelklubb, for generøs faglig sparring og hjælp med artsidentifikation.

Værktitlen er en bearbejdning af en formulering fra Jenny Odell, “Reading the Rocks” (Emergence Magazine).